“Mor har problemer med sine hæmorider, hr.”
Min søn kigger meget alvorligt på stewarden overfor ham, den samme steward som lige har bedt mig bestemt om at sætte mig ned. Vi skal nemlig til at lande i Ciampino Lufthavn, tilbage i den by hvor jeg har de smukkeste minder fra mine studieår. Denne gang har jeg min søn med. Han elsker arkitektur og kan næsten ikke vente med at se Colosseum med sine egne øjne.
Jeg griner lidt akavet og kæmper mig ned i Ryanair-sædet. Hvordan kan det være, at jeg med mine 1,82 meter altid sidder så utrolig trangt? Jeg læner mig over på min højre balle og strækker benene ud i gangen. Kvinden ved siden af mig kigger misbilligende på mine lange ben.
Hæmorider. Ja, jeg har problemer med dem. De opstod efter fødslen af min søn og er aldrig helt forsvundet igen. Det meste af tiden er de rolige, men når stressen rammer, kommer fortvivlelsen tilbage. Pludselig føles det, som om der er vokset en lille klase vindruer dernede, og tro mig, det kan virkelig gøre ondt.
I de perioder skifter jeg min g-streng ud med mine Basic-, Midi- eller Taille-modeller, og jeg tager et bad to gange om dagen for at holde området rent og behageligt. Det bliver svært at sidde, præcis som nu i flyet på vej til Rom.
Kvinden ved siden af min søn giver mig et opmuntrende nik.
“Vi kvinder skal altså altid igennem så meget, ikke også, min pige?”
Jeg griner lidt akavet og prøver at koncentrere mig om den bog, jeg har taget med på ferien. Den hedder Magtens kraft i det uperfekte og jeg håber inderligt at få nogle nye indsigter, så jeg bedre kan acceptere mine egne fejl og ufuldkommenheder.
Kvinden ved siden af min søn fortsætter og spørger, om jeg er åben for et råd angående mine hæmorider.
“Kom bare med det,” siger jeg grinende.
“Min pige, du skal ikke gå med syntetisk undertøj, det gør det kun værre. Jeg har opdaget et mærke, som er helt fantastisk. Undertøjet er lavet af bambus og har et særligt indlæg, som er meget blødt, absorberende og lækagesikkert. Det hedder Pavone. Se, her er webshoppen.”
Hun viser mig stolt webshoppen på sin telefon og scroller gennem de forskellige dametrusser.
Jeg takker hende for hendes råd og mærker en varm følelse indeni. Jeg stråler af stolthed.
Min søn tager min hånd og hvisker i mit øre:
“Mor, du er jo chefen for Pavone, ikke?”
Jeg blinker til ham og holder en finger foran munden.
Nogle gange er det rart bare ikke at sige mere.
Det er sådan, Pavone fortsætter med at vokse: Kvinder hjælper hinanden med kærlighed og omsorg.
Denne kvinde er min heltinde fra fly E63L6S.
Hvis du læser dette, vil du så sende mig en besked? Jeg har en lille gave liggende til dig som tak for det smukke øjeblik af glæde, du gav mig på denne flyvetur til Rom.
Og de hæmorider?
De forsvandt i løbet af ferien som sne for solen.
Hjulpet på vej af liter efter liter vand i stedet for vin, fiberrige croissanter, at flyde rundt i saltvand, en stolt søn og min Pavone-bikini.
Siden da har jeg ved hver eneste nye bestilling ikke kun takket min kunde, men også hendes veninde, tante, kusine, mor, søster, datter eller nabo.
For uden disse kvinder ville jeg ikke have den støtte og styrke, jeg har brug for, når mine hæmorider igen begynder at drille.
